
Charlie
Kilde Dyrenes Beskyttelse
Beskrivelse
Søde Charlie har allerede haft 4 hjem på sine kun 7 måneder, så nu må det være muligt at finde et blivende, kærligt og aktivt hjem til ham. Dét har han fortjent!
Det er først indenfor den sidste måned, at Charlie er begyndt at komme ud og møde verden. Her responderer han hurtigt og positivt.
Ellers har han ikke oplevet meget i sit korte liv. Vi ser gerne, at en ny familie vil fortsætte denne miljøtræning.
Han er utrolig kontaktsøgende, glad, energisk og tillidsfuld. Meget glad for andre hunde, men har ikke kendskab til kat.
Han kan have stor glæde af at komme ud i en ny familie med anden hund, som kan agere god rollemodel, er et par år ældre, nogenlunde samme størrelse og stadig legesyg. Han har tidligere kunnet være alene hjemme med anden hund, men hyler hvis han er helt alene, så her skal der være tid til alene hjemme træning uden bagkant.
Han er glad for mennesker og har mødt større børn på gåture, men ikke boet sammen med. Er der børn i familien skal disse være større, hundevante og rolige omkring ham, da han bliver nervøs ved hurtige bevægelser.
Charlie har boet i et hjem, hvor han er blevet fastholdt og tvunget til tæt kontakt. Derfor skal man have lyst til at træne håndtering, så han får vendt sin dårlige erfaring.
Det vil være en fordel, hvis man har erfaring med pelspleje, da han skal børstes og klippes. Her skal der også sættes en god portion tålmodighed og træning ind for at han bliver helt tryg.
Charlie skal bo i hus med indhegnet have i rolige omgivelser, da han har en god vokal. Charlie er ung, og søger en familie som har lyst til unghund.
Han vil gerne træne og har stadig meget at lære. Har du lyst og tid til at byde Charlie velkommen i familien som et ægte familiemedlem og tilbyde ham et spændende, indholdsrigt liv med træning og socialisering, er du velkommen til at ringe til os for et telefoninterview på .